FC København skriver på klubbens hjemmeside, at de har indgået en aftale med den 23-årige Munashe Garananga, som skifter fra KV Mechelen i Belgien.
Rygterne begyndte at svirre for en håndfuld dage siden, og nu oplyser FC København, at de har sikret sig en ny forstærkning til det centrale forsvar.
På klubbens hjemmeside skriver løverne nemlig, at de har købt Munashe Garananga fri af kontrakten med den belgiske Jupiler League-klub, KV Mechelen.
Den 23-årige midtstopper menes at have kastet i omegnen af 30 millioner kroner, og han er blevet udstyret med en kontrakt af fire års varighed.