Mohamed Elyounoussi har en frikøbsklausul i sin aftale med FC København, afslører Tipsbladet. Den lyder på 22 millioner kroner.
FC København gjorde sig et stort scoop sidste sommer, da de hentede Mohamed Elyounoussi på en fri transfer.
Den norske offensivspiller er hurtigt gået ind og blevet en profil for hovedstadsklubben, men det kan blive til et lyn-exit for ham i FC København.
Læs også: Medie: FC Midtjylland køber polsk EM-angriber
Tipsbladet erfarer nemlig, at Mohamed Elyounoussi har en frikøbsklausul i sin aftale, hvilket betyder, at de er tvunget til at acceptere et bud på tre millioner euro – svarende til 22 millioner i kroner og ører.
Mohamed Elyounoussi fik sidste sommer den højeste kontrakt nogensinde i FC København. Han får en årlig løncheck på 15 millioner kroner.
Han er 29 år og har tidligere i sin karriere repræsenteret klubber som Basel, Southampton og Celtic.
Læs også: FCK bekræfter: Fem år til Rodrigo Huesca