Matt O’Riley har kurs mod et sommerskifte, og der skulle nu være indløbet et bud på ham fra den italienske klub, Atalanta.
Matt O’Riley spillede en storslået sæson for Celtic, og derfor har flere større klubber fået øjnene op for den danske landsholdsspiller.
Southampton har angiveligt et godt øje til ham, men nu melder de italienske Europa League-vindere fra Atalanta sig også på banen.
Læs også: Oscar Højlund skriver kontrakt med Eintracht Frankfurt
Det er mediet Relevo, der beretter, at Serie A-klubben skulle have præsenteret Celtic for et officielt bud på midtbanespilleren.
Matt O’Riley var sommerens store samtaleemne, efter Kasper Hjulmand overraskende ikke fandt plads til ham i den danske EM-trup.
Den manglende EM-udtagelse lader dog ikke til at få betydning for interessen i hans underskrift.
Læs også: Hellas Verona bekræfter Frese-signing