FC København arbejder angiveligt på at hente Robin Olsen tilbage til hovedstaden. Det erfarer Tipsbladet.
En regulær transferoverraskelse kan være på vej.
FC København er på markedet efter en ny førstekeeper, og klubben er angiveligt interesseret i at bringe Robin Olsen tilbage mellem stængerne i Parken.
Det erfarer Tipsbladet.
Ifølge mediets oplysninger er Superligaens førerhold i dialog med Aston Villa om en aftale, der skal gøre den 35-årige svensker til FC København-keeper.
Hans aftale i Birmingham-klubben udløber til sommer.
Den rutinerede keeper er ikke den eneste tidligere FC København-spiller, der kan komme retur, for klubben lurer også på Ludwig Augustinsson, hvilket du kan læse om her.
Læs også: Oliver Christensen åben for skifte til FC København