FC København kommer formentlig til at udløse købsoptionen på Robert i januars transfervindue, skriver Bold.
FC København hentede Robert på en lejeaftale i august sidste år, og den brasilianske offensivspiller har vist sig som et spændende bekendtskab i hovedstaden.
Derfor ønsker FC København at fortsætte samba-dansen længere ud i fremtiden.
Bold beretter, at FC Københavns sportsdirektør Sune Smith-Nielsen ventes at udløse købsoptionen i løbet af de kommende uger.
Købsoptionen lyder på to millioner euro – svarende til 15 millioner i danske kroner og ører.
Købsoptionen udløber ikke i løbet af januars transfervindue, men FC København ønsker at sikre brasilianerens underskrift på en længere aftale hurtigst muligt, og derfor insisterer man på at få det bragt i orden snarest.
Robert står noteret for tre mål og fire assists i efterårssæsonen.
Han er i øjeblikket ejet af Cruzeiro Esporte Clube.
Læs også: Oliver Christensen åben for skifte til FC København