Brøndby havde et godt øje til den tidligere FC Nordsjælland-boss Jan Laursen, som man også kaldte til samtale. Til syvende og sidst blev det dog 39-årige Benjamin Schmedes, der fik jobbet.
Brøndby har præsenteret Benjamin Schmedes som ny fodbolddirektør på Vestegnen.
Et ubeskrevet blad i dansk fodbold, for den nyslåede Brøndby-chef har en fortid i klubber som tyske Hamburger SV, VfL Osnabrück og senest hollandske Vitesse.
Flere danske kandidater var dog også i spil til Brøndby-jobbet.
Det har været offentligt kendt, at den tidligere Anderlecht-sportsdirektør Jesper Fredberg var et hot navn på Vestegnen, men han valgte at undersøge muligheder andetsteds.
Et andet navn, der har været nævnt på rygtebasis er den tidligere FC Nordsjælland-sportschef Jan Laursen, og der var tilsyneladende noget om snakken.
Tipsbladet skriver, at Jan Laursen i den grad var i spil til jobbet.
Han var sågår til samtale med blandt andre Scott McLachlan, men det blev som bekendt ikke Jan Laursen, der fik jobbet.
Benjamin Schmedes var ligesom Jan Laursen fri på markedet. Begge herrer stoppede i deres respektive klubber i sommer.